Dine egne indslag

HOtv bringer seernes egne indslag – du er altså velkommen til, at lave indslag, som vi så vil vise.

Før i tiden var det besværligt, at producere selv enkle video indslag. Men med de små videokameraer og mobiltelefoner som findes i dag, PC’ere og programmer som Windows Movie Maker og Pinnacle Spin er det blevet så nemt og hurtigt at klippe sine optagelser sammen og producere et indslag, at de fleste kan være med.

Da der sker mange ting i byerne i Holbæk Kommune – og meget af det bliver optaget på video – er det oplagt at vise det til andre. Og her er det, at HOtv kommer ind i billedet som den perfekte formidler af lokalt stof.

Har du allerede lavet et indslag/program, som måske allerede ligger på en videodelingsside som f.eks. YouTube og som du mener kan være relevant for HOtv – Så send en e-mail til redaktionen@holbaekonline.dk

Hvad kan vises på HOtv?
Kort fortalt: ALT.
Den lidt længere forklaring er, at det skal være relevant for vores seere – som hovedregel skal det være indslag om/fra vores “dækningsområde”, som vi selv betegner som Holbæk Kommune.

Ideer til indslag kan f.eks. være loppemarked på torvet, en tur på stranden, Skt. Hans arrangement etc.

Der er nogle få retningslinjer, som skal følges:
– Intet pornografisk, hadsk eller racistisk materiale.
– Indslaget må ikke overtræde lov om ophavsret. Dvs. det må ikke indeholde f.eks. musik/fotos/optagelser, som er beskyttet efter lov om ophavsret (Copyright).
– Indslaget må ikke overtræde dansk lovgivning.

HOtv forbeholder sig retten til, uden nærmere begrundelse, at afvise indslag.

Ideer til LIVE udsendelser
Vi modtager også gerne forslag til begivenheder, hvor det kunne være relevant at sende live-tv.

Har du et indslag eller en idé, så skriv til redaktionen@holbaekonline.dk

Leave a Comment